Forord

Lær om sundtolden på Kronborgs fæstningsværk, bliv klogere på Danmarks søfartshistorie i Helsingørs gamle tørdok og få indblik i Danmarks teknik- og industrihistorie i det nedlagte værft. Helsingør har lige nu en enestående chance for at skabe et museumsområde, hvor byens historiske anlæg tager del i fortællingen.

Danmarks Tekniske Museum har en af Europas bedste samlinger, der fortæller historien om det moderne samfund og den industrielle udvikling. Og hvad vil give bedre mening end at placere den fortælling i Helsingørs tomme værftshaller?

Når Teknisk Museum flytter ind på Kulturhavnen, skal museet samtidig undergå en gennemgribende fornyelse og blive til Teknikkens Kulturhus. Med virkemidler fra science centre, teatre, forlystelsesparker og de bedste museer i verden bliver gæsterne aktive medspillere i museumsoplevelsen. Der bliver røg og eksplosioner, hammerbanken og klingende stål. Såvel inde som ude er der gang i arbejdende værksteder, og den store Kulturhavnsplads vil summe af liv, når Teknikkens Kulturhus afholder events.

Samtidig vil en placering af Teknisk Museum i Værftshallerne kunne rumme de fleste af de forslag, der er kommet ind.

Den planlagte fleksible indretning vil gøre det muligt at rydde gulvet til store events, prisoverrækkelser og kulturbegivenheder. Der kan vises film, holdes middage for hundredvis af gæster eller spilles teater. Og den udendørs tekniklegeplads er åben for alle – til stor glæde for Helsingørs børnefamilier. Den mere centrale placering vil give mulighed for at tæt samarbejde med byens kulturinstitutioner.

Ordet ”Teknikkens Kulturhus” signalerer, at teknik er den mest kulturomvæltende faktor, som man kan tænke sig. Teknik, kultur og kunst er ikke modsætninger, og derfor skal kunsten have en fremtrædende plads i Teknikkens Kulturhus.

I denne folder præsenterer vi en vision for, hvordan Teknikkens Kulturhus kan komme til at se ud. Mange idéer kan stadig nå at blive født, andre kan vise sig at være uladsiggørlige. Men strategien er klar:

Teknikkens Kulturhus skal være et samlingssted for Helsingørs borgere, børn som unge og ældre. Og samtidig skal det være et teknisk og oplevelsesmæssigt fyrtårn, som kan tiltrække turister fra hele verden.

Jens Breinegaard, museumsdirektør

Forord

Indhold

Teknisk Museum bliver til Teknikkens Kulturhus

Teknik er kultur

En levende Kulturhavn

Unikke samlinger

Byens bedste legeplads

Grønt lys – kør!

Glemte håndværk i arbejde

Alle stiger ind

Klimateknologi i praksis

Modeshows, konferencer eller filmoptagelser…

Familiespisested for hele Kulturhavnen

Sammenhæng mellem Helsingørs kulturtilbud

Nye muligheder på Fabriksvej

Støtteerklæringer

Teknisk Museum bliver til Teknikkens

Kulturhus En jetmotor starter med øredøvende brøl. Mor prøver at holde balancen på en væltepeter. Og i flysimulatoren hyler børnene af fryd, når flyet udfører et loop.

Der skal klatres, prøves, testes, mærkes, studeres, lugtes og høres. Alle sanser skal i spil, når Danmarks Tekniske Museum bliver til Teknikkens Kulturhus. Hallerne holdes opvarmet, og der er aktiviteter hele året.

Med inspiration i virkemidler fra eksperimentarier og teatre er Teknisk Museum allerede nu i gang med en udvikling, hvor besøgende i endnu højere grad kommer helt tæt på tingene for at opleve deres funktion og blive til aktive medspillere.

Teknikkens Kulturhus skal være et moderne museum, der kan måle sig med tekniske museer i andre lande – og med et fordoblet besøgstal i forhold til i dag.

Teknik er kultur

Teknik og kultur er ikke modsætninger. Tværtimod er teknik den mest kultur-forandrende faktor, man kan tænke sig.

Teknikkens Kulturhus trækker en rød tråd fra teknikkens tidligste opfindelser som verdens første skrivemaskine til den allernyeste teknologi som robotteknologi, 3D-print og elbilsteknologi og viser, hvordan verden har forandret sig i takt med disse opfindelser. Museet kommer også med bud på fremtidens udvikling og tager udfordrende debatemner op.

Samtidig skal kunsten også have en fremtrædende plads i Teknikkens Kulturhus. Som i museets nuværende udstilling Open Sky – Himlen er mit lærred, flyet er min pensel. Her fortælles historien om piloten Simone Aaberg Kærn, som fløj alene i et en-motors Piper Colt propelfly til Afghanistan for at lære en ung pige at flyve. Flyet er i udstillingens centrum, som det uundværlige middel, et menneske brugte til at nå sit mål.

En levende Kulturhavn

Med Teknikkens Kulturhus i Værftshallerne vil den store kulturhavnsplads summe af liv og aktiviteter. Børnene dyster om at bygge legorobotter. Fjernstyrede biler kører om kap. En helikopter lander på von Scholtens Ravelin.

Teknikkens Kulturhus er et museum for hele familien Danmark. Et vedkommende museum, som både tager vare på vores tekniske og industrielle historie, og som også tager aktuelle temaer op. En placering i Kulturhavnen vil gøre det langt lettere for skoleklasser og turister også fra Sverige, at bruge museets tilbud.

Med den mere centrale placering vil museet desuden kunne få en mere aktiv rolle i Kulturnatten og Golden Days. Vi afholder forskellige festivaler – som for eksempel en robotfestival – trafikdage, kulturens motionsdag og selvfølgelig det allerede populære Fars Dag-arrangement.

Unikke samlinger

Danmarks første bil fra 1888. Verdens første båndoptager. Den første danske computer. En komplet Zone-Redningsstation. Verdens første højttaler. DR’s første OB-vogn. Rekonstruktionen af Ellehammers fly. Sofacyklen. Historiens første passagerfly. Den første telefonsvarer og den første mobiltelefon.

Danmarks Tekniske Museum har en gigantisk og unik samling, faktisk en af Europas bedste. Museets spændende udstillinger appellerer bredt – lige fra den lokale børnefamilie til internationale turister, forskere og teknikentusiaster.

Et besøg i Teknikkens Kulturhus fortæller historien om det moderne samfund  – et samfund i stadig forandring.

Danmarks Tekniske Museum blev stiftet i 1911, men samlingerne strækker sig endnu længere tilbage med genstande fra bl.a. den store Industriudstilling i København i 1888.

Byens bedste legeplads

På tekniklegepladsen ved Teknikkens Kulturhus går teknik, leg og læring hånd i hånd. Legeredskaberne er bygget op omkring fysiske principper. På det elektroniske klatrestativ skal børnene slukke de blinkende knapper. Og på vandlegepladsen lærer børnene om vandteknik, mens lillebror får et sprøjt med vandkanonen.

Bygning 20 renses op og indrettes som et aktivitetsrum i forbindelse med tekniklegepladsen, der skal kunne holdes åben uafhængig af museet.

Tekniklegepladsen bliver et nyt åbent byrum, der vil tiltrække Helsingørs børnefamilier og institutioner til Kulturhavnen.

Grønt lys – kør!

Børnene stopper for rødt lys, tanker bilen og består køreprøven i vores Trafikskole.

Skolerne kan flytte cykelundervisningen fra skolegården til Trafikskolen, som er bygget op, så den ligner den trafik, børnene skal lære at færdes i. Samtidig kører vores populære damp-minitog rundt og rundt på området ved Trafikskolen.

Ikke kun børnene kan få glæde af Trafikskolen. Firmaer kan demonstrere den

nyeste teknik inden for elbiler og anden transportteknologi. Unge kan deltage i motorworkshops. Eller bedstefar kan prøve i en tur i en mikrobil.

Glemte håndværk i arbejde

Overalt er der gang i de arbejdende værksteder, og alle er klar til at lære fra sig og fortælle om de gamle håndværk.

SS Bjørn får sit eget arbejdende værksted i Teknikkens Kulturhus, hvor besøgende kan opleve det gamle skibsbyggerhåndværk og dampteknologi i brug, inden de stiger om bord i veteranskibet fra Kulturhavnen.

Den gamle værftsbygning skal igen klinge af jern, når jernværkstedet sætter gang i essen og drejebænken. Her kan børn og voksne smede deres egne søm og dyste om at hamre dem i en bjælke med færrest slag.

Også glasindustrien får en plads i det nye Teknikkens Kulturhus. I glasværkstedet går den teknologiske forståelse hånd i hånd med kreativiteten, når man inviteres til at lave sine egne skåle, smykker eller skuplturer af farvet planglas.

Teknisk Museum har også et arbejdende Træværksted, der er ved at bygge en kopi af Danmarks første rutefly fra 1920 i træ og lærred.

Sammen med museets egen Dampbilgruppe og Dampparkbane inviterer de arbejdende værksteder indenfor – både i undervisningssammenhæng, til turister og som erfaringsudveksling med andre frivillige grupper.

Alle stiger ind

Endestationen for Nordsjællands Veterantog flyttes fra Grønnehave Station til værftsområdet, hvor der anlægges skinner gennem et hul i muren. Det vil betyde, at 20.000 togpassagerer hver sommer sættes direkte af i Kulturhavnen.

På en minitogbane bag værftsmuren tøffer museets smalsporede veterantog rundt, efter at de er blevet restaureret i samarbejde med Hedeland Veteranbane.

Når SS Bjørn flytter fra Grønnehave Station til Teknikkens Kulturhus, bliver en remise ledig på Grønnehave. Her kunne Nordsjællands Veterantog have værksted og remise med kortere togture til og fra Teknikkens Kulturhus.

Klimateknologi i praksis 

Ved den omfattende ombygning og renovering af Værftshallerne bruges topmoderne miljø- og klimavenlige løsninger. De skal sidenhen være synlige og indgå som en del af museets formidling af klimateknologi.

Mens museets samlinger rummer nogle af de største fossile klimasyndere gennem årene, og netop derfor er klima også et centralt tema. Museet har netop gennemført det første store forskningsprojekt om den danske elbils historie og er i gang med at indsamle dokumentation for historien om det største danske elbilsprojekt Better Place.

I det kommende Teknikkens Kulturhus vil klimateknologi få en central placering.

Modeshows, events eller filmoptagelser…

Museum den ene dag. Modeshow eller prisoverrækkelse den anden.

Teknikkens Kulturhus indrettes fleksibelt ved hjælp af løbekranerne i Hal 14, 17 og 19, så de tunge genstande let kan flyttes. Med museets genstande som kulisse kan der dermed let skabes gulvplads til fester, filmfestivaler, opfinderkonkurrencer, designpriser og store events af en type som Index Award eller Act Now .

Med Teknikkens Kulturhus i Værftshallerne får man altså mulighed for at indfri mange af idéerne til Værftshallerne på én gang.

Familiespisested for hele Kulturhavnen

Restauranten i Teknikkens Kulturhus bliver samlingssted for hele Kulturhavnen,

uanset om det er en familie på picnic på Ravelinen, udenlandske turister på

museumsbesøg eller sultne strandgæster.

På menuen vil der være en bred vifte af sunde måltider, lige fra den hurtige snack til den store middag.

Restauranten og caféen i Teknikkens Kulturhus vil være til glæde for alle Kulturhavnens institutioner og er åben for alle.

Sammenhæng mellem Helsingørs kulturtilbud.

Helsingørs Kulturhavn skal være et samlet kulturtilbud, hvor gæsterne kan bruge flere dage. Teknikkens Kulturhus vil samarbejde med Kulturhavnens parter, Kulturværftet, Biblioteket, Værftsmuseet, M/S Museet for Søfart og Kronborg om fælles arrangementer og rabatordninger. Ved indbyrdes at gøre vores gæster opmærksomme på hinanden, kan vi nyde godt af en synergieffekt.

Også Helsingørs andre kulturinstitutioner som Børne-kulturcentret, Øresundsakvariet og Bymuseet bliver vigtige samarbejdspartnere. Vi har tidligere samarbejdet med Helsingør Teater om indendørs gadeteater. Den slags vil der være meget mere af med den mere centrale placering for Teknikkens Kulturhus. I samarbejde med Øresundsakvariet kan natur og teknik komme i centrum.

Nye muligheder på Fabriksvej 

Flytningen af Danmarks Tekniske Museum vil fritlægge bygninger på 14.000 kvadratmenter og 46.000 kvadratmeter areal til nyt erhverv på Fabriksvej.

Med en super tilgængelighed fra Kongevejen er det en attraktiv beliggenhed for en større virksomhed.

Det vil betyde flere arbejdspladser til Helsingør af en type, som kommunen virkelig mangler.

Støtteerklæringer til Danmarks Tekniske Museum på Værftet

”M/S Museet for Søfart har fra sidelinjen fulgt debatten om den fremtidige brug af Siemens bygningerne. En enig bestyrelse tilkendegiver, at museet vil hilse en løsning med placering af Teknisk Museum i bygningerne velkommen. Fra en museal og publikumsmæssig synsvinkel mener vi, at der vil kunne opstå en god synergieffekt af naboskabet.  Kulturhavn Kronborgs rolle som Nordsjællands stærkeste kulturelle fyrtårn vil blive styrket.”

Bestyrelsen for M/S Museet for Søfart

……………………………………

“Mennesket skaber form. Nyttig form – det er teknikkens resultater – og unyttig form, det er kunstens helt anderledes udtryk, kunne man lidt forenklet sige.

Dybest set er der ingen forskel. Det er derfor oplagt og meningsfyldt, at begge disse verdener, de tekniske resultaters funktioner og de kunstneriske udfoldelsers frihed, både i forståelse og i placering rykker tættere sammen. Det er kultur alt sammen – vores kultur.

Det er menneskeskabte resultater – det hele. Man kan, ved at blive konfronteret med begge verdener, kun blive klogere og rigere på oplevelser og indsigt.

Jeg støtter derfor helhjertet Teknisk Museums naturlige ambition om at flytte ned i de vidunderlige værftshaller.

1 + 1 kan bliv meget mere end 2, hvis den rigtige, overvældende og tankevækkende synergi etableres.

Hallerne er tomme! hvor heldig kan man være? “

Per Arnoldi

Billedkunstner / designer

……………………………………

”Den logiske løsning.

Jeg kan varmt støtte, at Danmarks Tekniske Museum får mulighed for at rykke ind på det gamle værftsområde i Helsingør. De tidligere værfts- og Siemenslokaler egner sig perfekt til et museum af denne art, og trafikalt set er beliggenheden i top. Teknisk Museum lider i øjeblikket under utidssvarende forhold – og det kan der hermed rådes bod på.

Jeg hæfter mig også ved, at en løsning med Teknisk Museum er langt mere gennemførlig end de fleste af de andre forslag, der har været fremme, fordi der foreligger en realistisk finansieringsmulighed, mens de øvrige projekter formentlig vil udskyde en løsning på det gamle værftsområde i adskillige år – til skade for hele udviklingen i Helsingør.

Et teknisk museum kan også ses som en naturlig fortsættelse af den industrielle tidsalder i Helsingør – sideløbende med at byen finder en ny identitet med vægt på turisme og kultur – altså på alle måder en logisk løsning for alle parter.”

Georg Poulsen

Fhv. forbundsformand

Dansk Metal

……………………………………

”Et unikt museumsområde.

Hvis Danmarks Tekniske Museum får mulighed for at etablere sig på det gamle værftsareal, vil der hér blive skabt et helt unikt museumsområde, som ingen andre danske byer – måske bortset fra København – kan matche.

Teknisk Museum sammen med det nye Søfarts-museum, Kronborg Slot, Øresundsakvariet og det lille Værftsmuseum – samt den tætte nærhed til Karme-literklostret, Skibsklarerergården og Helsingørs historiske bykerne – det vil betyde oplevelsesmuligheder i højeste internationale klasse – og vil være et trækplaster for turister fra både ind- og udland.

Samtidig vil der være mulighed for et tæt indbyrdes samarbejde, der i sig selv er med til at højne de enkelte museers kvalitet og synlighed.”

Bent Jørgensen

Redaktør og fhv. formand for

Helsingør Museumsforening

……………………………………

”I min verden er der ingen tvivl – selvfølgelig skal Teknisk Museum ligge i de gamle haller – historiske tekniske rammer for et Teknisk Museum! Hvis der havde været en fiskefabrik på stedet skulle det selvfølgelig have været et nyt stort akvarium, kun omhandlende Øresunds og dansk marint liv .. men det er en anden historie…”

Jens P. Jeppesen

Akvariechef, marinbiolog

Øresundsakvariet , Københavns Universitet

……………………………………

”Dansk Veteranskibsklub S/S BJØRN støtter Danmarks Tekniske Museums ønske om at komme ned i de tomme værftshaller.

Ved at museet kommer ned på værftet vil det give et kraftcenter rent kulturelt. Teknisk Museum vil trække besøgende til, som vil komme de andre kulturelle institutioner til gode og vice versa.

Næsten alle kulturinstitutioner vil være indenfor gåafstand, således at det vil være lettere for publikum.

S/S Bjørn vil også gerne støtte museet, fordi vi kan udvikle et godt samarbejde med et arbejdende værksted, således at det eventuelt kan tiltrække andre veteranskibe, da de jo også vil have behov for et værksted til vedligeholdelse af skibene. Herved vil der skabes mere liv i havnen til gavn for byen.

Sidst, men ikke mindst, så vil der blive frigivet et stort areal, hvor museet nu ligger. Dette vil kunne bruges til en eller flere virksomheder, således at der kan skabes flere arbejdspladser i byen.”

Bent Hedegaard

Formand for Dansk Veteranskibsklub S/S BJØRN

……………………………………

”De kulturfaglige medarbejdere ved Helsingør Kommunes Museer anbefaler ud fra et musealt synspunkt, at Danmarks Tekniske Museum bliver Værftsmuseets fremtidige nabo. En placering af Teknisk Museum i Værftshallerne vil skabe en stærk synergi mellem Teknisk Museum, Værftsmuseet og M/S Museet for Søfart. De vil tilsammen udgøre et i Danmark enestående miljø til forståelse af industrien og søfartens betydning frem til i dag.

Værftsmuseet har i dag meget snævre rammer, der gør udvikling vanskelig. Samtidigt er museet et af Helsingør Kommunes mest besøgte lokalhistoriske museer. Det vidner om en bred lokal interesse for værftstiden. I forbindelse med disponering af området forslår vi derfor, at Værtsmuseet tildeles mere arbejds- og udstillingsplads, gerne i et samarbejde med Teknisk Museum.”

Maibritt Bager

Museumschef, Helsingør Kommunes Museer

……………………………………

”Jeg elsker at komme på Teknisk Museum, senest på Fars Dag, hvor jeg fortalte om og kørte i museets Alfa Dana Junior-racer fra Roskilde Ring.

Jeg støtter varmt en placering af Danmarks Tekniske Museum i de gamle værftshaller ved havnen. Her kan mit samarbejde med museet udfoldes gennem mine erfaringer med formidling af racerhistorie: en miniature, ved unikke racerbiler i udstillinger som på AROS, og ved levendegørelse som i Copenhagen Classic Grandprix.”

Thorkild Tyrring

Professionel Racerkører

……………………………………

”Med en beliggenhed i de gamle værftshaller vil Teknikkens Kulturhus sikre liv mellem bygningerne på Kulturhavnen året rundt.

Et fortættet museumsmiljø, hvor kultur, arkitektur og teknologi kan opleves med få skridts mellemrum, vil for alvor cementere Helsingørs position som én af landets mest interessante og seværdige kulturbyer.”

Ulla Tofte

Direktør Golden Days

……………………………………

”Nordsjællands Veterantog hilser Danmarks Tekniske Museum velkommen som et nyt Teknikkens Kulturhus i de historiske haller på værftet, som emmer af teknikhistorie.

Hver sommer i 40 år har Veterantoget bidraget til oplevelsesturismen i Nordsjælland og har med et stort antal gæster i sommerens veterantog til og fra Helsingør bevist, at der er publikum og interesse for veteranerne. Det er vores erfaring, at gæsterne efterspørger flere oplevelser, når de kommer til Helsingør. Med veteranskib i havnen og en endestation for veterantoget i tilknytning til Teknikkens Kulturhus kan dannes en totaloplevelse, hvor teknikken præsenteres ikke alene i museumshallerne, men også udenfor i levende live. Sæsonen for veterantogene kan forlænges efter behov og suppleres med hverdagstog med det formål at skabe den ekstra aktivitet, der gør, at turisterne bliver i Helsingørområdet, også efter museernes åbningstid. Turisterne skal selvfølgelig tage veterantoget til f.eks. Hammermøllen, eller til et af Nordkystens andre spisesteder, og så skal de naturligvis tage en ekstra overnatning i Helsingør-området, sådan at der er tid og ro til at opleve ikke bare et eller to af museumstilbuddene, men dem alle, før de drager mod nye udflugtsmål!

Mens der endnu blev bygget skibe på værftet blev mange produkter modtaget pr. jernbanevogn via egne sidespor fra Hornbækbanens spor. Sidesporene ligger der såmænd til dels endnu. Teknikkens Kulturhus på værftet skal naturligvis også have eget spor, så gæsterne kan opleve alle repræsentanter for transport i teknikkens tidsalder. Nordsjællands Veterantog har flere historiske køretøjer, som blot venter på, at Teknikkens Kulturhus på værftet kan tage imod f.eks. verdens ældste diesellokomotiv fra 1921.

Med et Teknikkens Kulturhus på værftet skabes der en sammenhæng, der vil trække flere turister til Helsingørområdet og få dem til at blive lidt længere.”

Anders Dørge

Driftsbestyrer / Sikkerhedsansvarlig

Nordsjællands Veterantog

Credits

Foto

Nicolai Perjesi

Ignacio Pena

Leif Johannsen

Jens Breinegaard

Martin von Bülow

O2Design

Konceptudvikling og design 

O2Design og Martine Lind Krebs

Tekst

Jens Breinegaard og Martine Lind Krebs

Se hele oplægget MED BILLEDER OG ILLUSTRATIONER her: Teknikkens Kulturhus i Værftshallerne – en vision

”Kulturværftet skal være et kulturelt center for kundskab og kreativitet, udfoldelse, oplevelse, uddannelse og identitet fyldt med liv i alle dagens vågne timer – 7 dage om ugen. Det skal være stedet, hvor mennesker mødes: børn, unge, voksne, de lokale og turister – med andre ord: mødestedet for det lokale og det globale.”

Vision for Kulturværftet, del af lokalplan 1.002, vedtaget af Helsingør Byråd i foråret 2004

INDHOLD:

VISION

MANIFEST FOR HAL 14

FUNKTIONER

FORM OG IDENTITET

DESIGNPRINCIPPER

DE NUVÆRENDE BYGNINGER

KOLOFON

VISION

I 2004 vedtog byrådet en fremragende vision for Kulturværftet. Visionen omfattede både det Kulturværft, der allerede ér skabt, og en fase 2 med Værftshallerne, der nu er ledige. Vi tillader os at minde Helsingør om visionen. Glem den ikke. Hold fast i den!

Som i så mange andre større byer i Danmark og rundt omkring i verden sker der en transformationsproces med de gamle industribygninger i Helsingør. Men Helsingør har noget, de andre ikke har. De gamle værftshaller har nemlig en unik placering centralt i Helsingør tæt på verdensattraktionen Kronborg og det progressive Kulturværftet. Denne placering gør Værftshallerne meget velegnede til kulturelle formål, og deres 30.000 m2 rummer et kæmpe potentiale for Helsingør by.

Ambitionen er at skabe byens kreative forsamlingshus og internationale eventscene med teateriscenesættelse som omdrejningspunkt. Et kreativt miljø, der tager afsæt i Helsingørs stærke teatertradition, og som former sig efter behov og økonomi og derfor aldrig bliver færdigt. Et kulturelt og innovativt miljø i konstant udvikling og økonomisk vækst. VisitNordsjælland har været sekretariat for projektet, som er udarbejdet på initiativ af:

Hotel Madam Sprunck

Hotel og Casino Marienlyst

Konferencecentret Højstrupgård

Konventum, LO-skolens Konferencecenter

Comwell Borupgaard

ET FREMTIDSBILLEDE

Kulturværftet og Hal 14 den 24. maj 2017

Bierne summer i de lodrette haver og træer på den hyggelige og spændende plads, der omkranser hele Kulturværftet. Her er hav, slot, grønne fantasifulde byhaver, farverige stole og borde og industriel arkitektur på én og samme gang. Folk nyder solen og den unikke udsigt fra pladsen med de mange små hyggelige hjørner, mens de spiser en god frokost fra det økologiske spisehus, HolgersMave.

Samtidig myldrer mennesker ind og ud af Hal 14. Der er politisk kongres i den store hal, mens der et andet sted afholdes udstilling og konkurrence for Designskolens afgangselever efter et semesters master class på stedet. Et tredje sted pågår den daglige aktivitet i de små containerværk-steder og mellem midlertidige træ-skillevægge. Den rå fabriksstemning og de farverige og moderne designmoduler, der er badet i et enormt og afvekslende lysindfald fra solen og havet udenfor danner en spændende og afvekslende ramme for de mange forskellige aktiviteter og mennesker.

Lyden af latter, klapsalver, Shakespeare-reciteringer, guitarspil og en træskærermaskine blander sig med hyggelig sludren fra den ”svævende” kunsthåndværker-butik, hvor de produkter, der produceres i hallerne, udstilles og sælges til publikum. Stedet er en stor collage af virkelyst, skabertrang, bæredygtighed og professionalisme.

I pauserne fyldes Holgers Mave af spisende gæster både inde i det højloftede, rustikke, lyse og charmerende rum og ude i den urbane gårdhave. Det er folk fra kongressen, elever og lærere fra Designskolen, kunstnere fra værkstederne, helsingoranere og turister fra Kronborg og Museet for Søfart, der nyder spisehusets fristelser. Værftet lever og ånder; et nyt produktionssted er genopstået, et økosystem af ideer, uddannelse, events, kunstnerisk skabelse og kreativ omsætning. Lokalt, regionalt og globalt.

Et sted man har lyst til at være og indsuge den summende stemning af virkelyst, vækst og kultur. Et sted, der løfter Helsingørs, Nordsjællands og Danmarks standard for kulturel produktion og byudvikling.

Velkommen til Hal 14!

VI FEMDOBLER!

Hal 14 i værftshallerne har kapacitet til næsten 5.000 stående gæster. I den store sal i det nuværende Kulturværft kan der være 1.000. Med Hal 14 femdobler vi altså vores kapacitet som koncert-, event- og mødested. Det bringer os op i en ny liga af arenaer sammen med steder som Forum Horsens (5.000 stående gæster), NRGi Arena (5.000), Arena Fyn (5.500) og TAP1 (6.000). Dermed kan vi pludselig være med i spillet om større og mere attraktive artister, kunstnere og begivenheder.

Men det kræver også, at vi på alle niveauer som minimum femdobler vores ambitioner! Hele kæden af indtryk, tilbud og serviceydelser, som gæsten oplever, og hele den bagvedliggende kapacitet og professionalisme skal løftes markant.

ARRANGEMENTSPROFIL

KONCERTER

Det er vanskeligt at sige, hvor grænserne for fremtidens koncert-virksomhed går. Det må afprøves i praksis. Men vi taler navne i følgende kaliber:

Band of Horses

Björk

Carpark North

Dolly Parton

Enrique Iglesias

Frank Ocean

Hansi Hinterseer & Das Tiroler Echo

Lil Wayne

Nephew

Simply Red

Volbeat

MØDER

Firmaevents og endagsmøder er et marked i vækst. Hallerne er et unikt mødested med mulighed for fleksibel og skalerbar indretning. Hovedsegmentet vil være store grupper med mindst 300 deltagere.

FOLKEFESTER OG EGNE KONCEPTER

Flere store, folkeligt forankrede og tilbagevendende begivenheder er også en del af arrangementsprofilen. Fx serveringsteater, julemarked, kunstmarked, Kulturnat, Sankt Hans, CLICK Festival og Shakespeare Festival.

GRUPPER OG ANDRE SERVICEYDELSER

Tilbud til større grupper som fx busrejser og krydstogtgæster er også en mulighed. Ved siden af de store og små arrangementer skal der tilbydes parkering, cafeer og restauranter, butikker, steder hvor man kan slappe af, mulighed for Overnatning o.m.a., så gæstens samlede behov under besøget bliver dækket.

Eksempel: Click Festival 2013

I maj 2013 brugte CLICK Festivalen Hal 14.

”Hal 14 er et forrygende rum, der læger imposante rammer til spædende og udfordrende ny medie- og lydkunst.” (Information, 18. maj 2013)

Eksempel : Inde x Awards

Den 29. august 2013 uddeles verdens største designpris på i alt €500.000 i Hal 14 af INDEX: Design to Improve Life®. Der er indsendt 1.022 designs fra 70 lande til prisuddelingen. Der forventes flere end 1.000 danske og internationale designere, politikere, erhvervsledere, forskere og journalister til begivenheden.

CNN er mediepartner for begivenheden og prioriterer bl.a. prisuddelingen i en særlig temauge og i en direkte transmission fra Helsingør.

”PåKulturhavnen ser vores internationale gæster både det ældste og det nyeste af Danmark”, CEO Kigge Hviid, INDEX: Design to Improve Life®

DEN STORE TRANSFORMATOR SKAL TÆNDES

Værftshallerne er en gylden mulighed for Helsingør. Her kan vi skabe en international oplevelsesscene i Hal 14, et vækstmiljø for oplevelseserhverv og et kreativt uddannelses- og udviklingscenter – samtidig.

En ny potentialeanalyse udarbejdet for VisitNordsjælland viser, at Hal 14 på årsbasis vil kunne tiltrække 100.000 besøgende, øge turismeforbruget med ca. 80 mio. kr. og skabe ny beskæftigelse svarende til 100 årsværk.

Hal 14 bliver en løftestang for det lokale turist- og oplevelseserhverv, der skal udvikle events, mødekoncepter, catering og andre services i Hal 14. Ved at arbejde i og omkring Hal 14 får turist og oplevelseserhvervet nye ideer, erfaringer, kontakter og indtjening, så kvalitet, attraktivitet og originalitet kan løftes i alle led.

For Kulturhavnen bliver Hal 14 også et aktiv. Der vil i endnu større omfang kunne deles gæster, kompetencer, kapaciteter og serviceydelser i hele området. Med større samlet attraktivitet kommer et årligt besøgstal på 1 mio. gæster nu inden for Kulturhavnens rækkevidde.

Sidst men ikke mindst øger vi med Hal 14 mulighederne for at tiltrække kreative uddannelser og udviklingsaktiviteter til Helsingør – enten permanent eller som ”udebase” for uddannelser i fx Helsingborg, København og Hillerød.

Kort sagt: Hal 14 kan transformere Kulturhavnen og Helsingør by fra attraktiv kulturarv og gennemsnitlig provinsby til vækstorienteret oplevelsesby. Hvis vi tør. Og hvis vi griber det rigtigt an.

HAL 14 skal være centrum for Helsingørs vidensbaserede og kreative samarbejder. En lang række virksomheder og organisationer kan tænkes at indgå som samarbejdspartnere :

A.P. Møller Fonden

Arbejdsmarkedets Feriefond

Campus Helsingborg

Charlottenborg

Comwell Borupgaard

Copenhagen Business School

Danmarks Tekniske Museum

Danmarks Tekniske Universitet

Distortion

DGI

Detailhandelsforeningen i Helsingør Kommune

Erhvervsskolen Nordsjælland

Hamlet Scenen

Helsingør Havn

Helsingør Kommunes Museer

Helsingør Teater

Helsingør Ungdomsskole

Hotel & Casino Marienlyst

Højstrupgaard

Konventum

Kronborg

Kulturministeriet

Kulturværftet

Kunstakademiets Arkitektskole

Kunstrunden

Københavns Universitet

Live Nation

Lokale og Anlægsfonden

Louisiana Museum of Modern Art

Madam Sprunk

Nordea Fonden Real Dania

Roskilde Festival

Roskilde Univesitetscenter

S/S Bjørn og Bjørnebanden

Smag på Nordsjælland

Smuk Festival

Statens Museum for Kunst

Styrelsen for Kulture jendomme

VisitDenmark

Vækst & Viden

Værftsmuseet

Wonderful Copenhagen

Øresundsakvariet

Ålborg Universitet

EN STÆRK OG VISIONÆR HAL 14-ALLIANCE

Det er en kæmpe opgave at løfte udviklingen af Hal 14, og man tænker umiddelbart; hvem kan vi give opgaven? Men det er ikke muligt at overlade opgaven til én professionel aktør. Der findes simpelthen ikke en kulturinstitution, en eventarrangør, en hal- eller attraktionsoperatør eller et konferencehotel, der kan eller vil binde an med opgaven i sin helhed.

Projektet er nyt og behæftet med stor usikkerhed. Og der er ikke en ejer/investor, som vil skyde en masse penge i projektets realisering. Der kan forhåbentlig rejses midler udefra til at finansiere istandsættelse og teknisk opdatering. Men driften af Hal 14 skal sandsynligvis hvile i sig selv. Helsingør Kommune har meldt ud, at der ikke kommer penge herfra til at drive Hal 14. Derfor skal projektet realiseres ved at hallen stilles til rådighed for eksterne arrangører, forpagtere, kunder og andre brugere, der så selv løfter den givne aktivitet eller arrangement. Det er en model, som vi kender fra andre steder, fx fra Øksnehallen i København.

Selvfølgelig skal der være en daglig styring og drift af stedet. Men grundlæggende skal det altså være et netværk af eksterne arrangører og operatører, der skaber indholdet. Et professionelt økosystem af store og små aktører i indbyrdes symbiose.

Hal 14 skal altså løftes i en stærk og visionær alliance mellem kompetente og professionelle aktører fra Helsingør, fra resten af landet og fra udlandet. Sammen kan vi løfte opgaven!

VI SKAL STARTE EN NY BØLGE

Hvis vi skal lykkes, er det imidlertid ikke nok at samle en tæt alliance af professionelle aktører i og omkring Hal 14. Vi skal skabe en bølge af stærke relationer til andre afgørende medspillere:

• Publikum: Vi skal vinde helsingoranernes tillid og opbakning, men vi kan ikke alene basere Hal 14 på det lokale publikum.

• Leverandører og arrangører: Vi skal engagere leverandører af teknik, fødevarer og meget andet, så de giver os opmærksomhed, engagement og goodwill.

• Frivillige: Vi får brug for en masse frivillige, der kan og vil bakke op i stort og småt.

• Sponsorer: Vi får brug for virksomheder, fonde og andre mæcener og partnere, der ser en interesse i at bakke os op.

• Samarbejdspartnere: Vi får brug for medier, kommunikationskanaler, rådgivere, eksperter, forskere, undervisere og mange andre, der kan bringe ideer og ressourcer ind i vores projekt.

MANIFEST FOR HAL 14

Vi finder tiden moden til at skabe en ny oplevelsesscene i værftshallerne i Helsingør under navnet Hal 14, der i kraft af sin kvalitet og egenart kan måle sig med de bedste scener i verden.

Hal 14 skal:

#1 – Fyldes af liv frem for ting – der skal være liv og mennesker i Hal 14 alle dagens vågne timer, 7 dage om ugen.

#2 – Være et kreativt og rekreativt samlingspunkt – i Hal 14 skal der ydes og nydes gode oplevelser af enhver art og for ethvert publikum.

#3 – Tilhøre byen og være et fælles byrum – oplevelserne i Hal 14 skal udvikles og skabes uafhængigt og brugerstyret.

#4 – Give attraktive oplevelser – oplevelserne og aktiviteterne i Hal 14 skal tiltrække et betalingsvilligt publikum.

#5 – Have international ambition – Hal 14 skal have international appel og tiltrække et internationalt publikum.

#6 – Vokse gradvist frem – Hal 14 skal udvikles og iværksættes skridt for skridt, men hele tiden fremad, opad og udad.

#7 – Være bæredygtig – Hal 14 skal være økonomisk, kulturel og miljømæssig bæredygtig.

Helsingør, 2013

#1 – FYLDT AF LIV FREM FOR TING INDEBÆRER…

• At hallerne skal være fleksible og kunne bruges til mange forskellige formål.

• At hallerne ikke må være fulde af genstande og indretninger, der lukker af for andres muligheder.

• At der til det enkelte arrangement gerne må lukkes af, bygges op og indrettes specielt, bare indretningen kan tages ned igen eller flyttes.

• At der skal være forskellige arrangementer og aktiviteter på samme tid.

#2 – VÆRE ET KREATIVT OG REKREATIVT SAMLINGSPUNKT INDEBÆRER…

• At alle foreninger, institutioner, organisationer og virksomheder er velkomne til at bruge hallen, hvis de yder oplevelser og tiltrækker publikum.

• At mange forskellige passioner, interesser og grupper skal rummes i hallerne; mangfoldighed er en kvalitet.

#3 – TILHØRE BYEN OG VÆRE ET FÆLLES RUM INDEBÆRER …

• At Hal 14, ligesom byen, skal være et åbent mødested for borgere og gæster udefra.

• At man har man frie hænder til at yde de oplevelser, man vil, hvis man respekterer de givne vilkår for at bruge hallen.

• At arrangører frit skal kunne designe den oplevelse, de ønsker at yde; uden krav om at man skal bruge/betale for en masse givne ydelser.

#4 – GIVE ATTRAKTIVE OPLEVELSER INDEBÆRER…

• At hovedsigtet er at yde oplevelser og aktiviteter med kvalitet, der kan bære en pris; men der er naturligvis ikke forbud mod gratis glæder og oplevelser!

• At Hal 14 er et kommercielt univers; det er ikke public service.

• At arrangører skal betale en markedsleje for at anvende hallen.

#5 – HAVE INTERNATIONAL AMBITION INDEBÆRER…

• At vi måler os selv med en international målestok; ambitionen er at kunne honorere et kræsent internationalt publikum.

• At oplevelser i Hal 14 skal være tilgængelige for et internationalt publikum.

• At vi skal have internationale arrangører, artister, kunstnere o.a.

#6 – VOKSE GRADVIST FREM INDEBÆRER…

• At hallerne skal være et rum, der formes og skabes over tiden i takt med at det bruges og udbygges.

• At vi må prøve os frem og eksperimentere for at blive klogere og finde vores særlige niche.

• At vi først investerer i udvikling af udstyr, faciliteter m.v., når vi er sikre på at de kan forrentes.

#7 – VÆRE BÆREDYGTIG INDEBÆRER…

• At der hvert år skal være overskud på driftsregnskabet.

• At Hal 14 skal være i balance med den lokale kultur; vi skal udfordre og forandre den lokale kultur, men vi må aldrig fjerne os fra den.

• At vi tilstræber vedvarende energi, økologisk mad, genbrugsmaterialer og lokale underleverandører.

• At stedets karakter som vækstmiljø understreges af haveanlæg inde og ude som permanent signaturoplevelse.

FUNKTIONER

International oplevelsesscene.

Hal 14 skal være scene for events og møder i den helt store skala. Et sted der trækker publikum fra hele Danmark og internationalt. En åben og fleksibel multiarena, der kan indrettes specielt til formålet.

Hal 14 er det centrale rum i oplevelsesscenen. Men de omkringliggende haller skal også kunne bruges til backstage, udstilling, underholdning, catering o.a.

Eksempler:

Boksestævne

Firmafest

Folkefest

Koncert

Konkurrence

Marked

Messe

Masterclass

Partikongres

Prisuddeling

Produktlancering

Serveringsteater

Summer school

Teater

TV produktion

Udstilling

VÆKSTMILJØ FOR OPLEVELSESERHVERV

Hal 14 er en gylden forretningsmulighed for det lokale turist- og oplevelseserhverv. Men det kræver forretningsudvikling og samarbejde at udnytte de nye muligheder. Og der kan blive skarp konkurrence fra arrangører og operatører udefra.

Derfor skal vi skabe et forretningsmæssigt økosystem af professionelle relationer og ressourcer omkring Hal 14, der samler de lokale kræfter. Og åbner op til resten af landet og til udlandet.

Tivoli er i andre sammenhænge blevet drøftet i Helsingør, som et forbillede for den kommercielle og indholdsmæssige udvikling af Kulturhavnen. Pointen er, at Tivoli i forretningsmæssig forstand har skabt et ”lukket system”, hvor samarbejde og synergi koordineres mellem Tivoli, de private og de offentlige virksomheder, der er lokaliseret i Tivoli, samt eksterne arrangører og leverandøer. Det er et økosystem med mange aktører, der arbejder sammen i en helhed.

KREATIVT UDDANNELSES- OG UDVIKLINGSCENTER

Med Hal 14 som international oplevelsesscene og vækstmiljø for oplevelseserhverv skaber vi grundlag for at tiltrække uddannelses- og udviklingsaktiviteter med kobling til Hal 14. Der kan både være tale om permanente uddannelser og udviklingsaktiviteter og om ”udebaser” for uddannelser og udviklingsmiljøer andre steder, fx i Helsingborg, i København eller i Hillerød.

Uddannelsesmiljøet kan være for talenter både på og bagved scenen. Udviklingsmiljøet kan være et sted, hvor nye ideer og nye løsninger kan afprøves i praksis på et levende publikum og i en fuld skala produktion.

Emner og temaer med relation til en international oplevelsesscene:

Dramaturgi

Iscenesættelse

Instruktion

Filmproduktion

Ledelse af kreative

Litteratur

Museumsteater

Nye medier

Præsentationsteknik

Restaurantteater

Rollespil

funktioner 45

Sceneteknik

Service design og innovation

Service management

Skuespil

Sociale medier

Teaterkoncert

Teatersport

TV produktion

LEVERANDØRER TIL KULTURHAVNEN

Ligesom fortidens skibsmotorer indgår fremtidens events og oplevelser fra værftshallerne også i en større konstruktion. Event-, turisme- og oplevelsesmiljøet omkring Hal 14 skal være med til at sætte yderligere fart på de store skibe i Kulturhavnen; Kronborg, M/S Søfartsmuseet og Kulturværftet.

Kulturinstitutionerne er fyrtårne i forhold til publikum og potentielle kanaler for en langt større formidling af oplevelser og serviceydelser, end vi hidtil har set. For at udvikle dette potentiale har institutionerne imidlertid brug for et stærkt netværk af professionelle partnere. Det åbner opbygningen af Hal 14 adgang til. Med oplevelsesscene, vækstmiljø og udviklingsmiljø skaber og tiltrækker vi kompetencer, ydelser og relationer, som kulturinstitutionerne kan drage nytte af.

FORM OG IDENTITET

Hallernes anvendelse

Hal 14 er juvelen i Værftshallerne. Det skal være en multihal til store events og begivenheder. De tilgrænsende haller 16, 17, 18 og 19 skal også kunne bruges ved store events til fx backstage område, udstilling, catering og underholdning.I den fjerneste hal 21 kan der måske placeres funktioner, som kræver en mere permanent indretning.

URBANE HAVER

Som Danmarks nye vækstcenter for kultur og begivenheder skal hallerne visuelt demonstrere vækst. Det gøres ved at opføre grønne haver i forskellige dimensioner. Der opføres vandrette og lodrette urbane haver i udendørsarealet omkring hallerne. Mure og jord anvendes på nye kreative måder. I en af hallerne etableres desuden en kæmpe indendørs have i midten af hallen, evt. med direkte åbning til himlen i taget.

Havernes fotosyntese og økosystemer er et visuelt udtryk for den nye type produktion, der skal tegne hallernes og Helsingørs fremtid.

FLEKSIBLE MODULER

Hallerne bliver et levende og myldrende øko-system af forskellige aktiviteter og brugere. Derfor er det afgørende, at hallerne bliver multi-funktionelle og fleksible. Der anvendes containere, skiltning, møbler og moduler, der kan anvendes i mange figurationer. Hallernes inventar kan altså anvendes og genanvendes til skiftende behov og formål.

UDENDØRS

Udendørsarealet spiller en central rolle. Værftet er fysisk bro og overgang fra byen til museumsøen. Samtidig skal hallerne visuelt og rumligt kommunikere stedets nye identitet. Udendørsarealet mod Allegade udformes som grøn have/park, der danner bro til både klosterhaven og ”Danserinde-parken”.

De grønne haver udformes i nogle zoner som færdig anlagt og i andre som midlertidige haver, hvor lokale borgere kan eksperimentere med plantearter etc. Der kan være plads til lokale biavlerforeninger. Og måske en fæles urban hønsegård, hvor beboerne kan aflevere køkkenaffald og få æg med tilbage.

BROER TIL BYEN

Det kreative økosystem i værftshallerne skal kunne ses fra byen. Men der skal også trækkes tråde ud i området; op til byen, rundt på Kulturhavnen og ud i Nordsjælland. Broen skal være et konkret symbol for økosystemet. Der bygges således en fysisk gangbro over Allegade, som styrker forbindelsen til byen.

I tillæg til broen skal der arbejdes med synlige og karakteristiske brohoveder. Hal 14 skal således have brohoved i Helsingør by. Men der kunne også være brohoveder ude på konferencehotellerne, på gymnasiet eller andre steder.

TEKNISK KAPACITET

Hallerne skal som udgangspunkt drives efter et decentralt princip, hvor brugerne kommer med de nødvendige tekniske kapaciteter. Teknikken skal populært sagt følge anvendelsen. Der skal således ikke indkøbes dyr scene, dyre møbler, dyrt udstyr m.v., som så efterfølgende skal forrentes af brugerne. Grupper af brugere kan imidlertid gå sammen om at anskaffe relevant udstyr og grej. Og de kan måske efter aftale og mod betaling stille dette til rådighed for andre brugere.

Drift og vedligeholdelse

Der skal etableres en driftsfunktion, der forestår den daglige tekniske drift og opsyn med stedet. Driftsfunktionen skal også koordinere brugernes anvendelse af hallerne. Der skal være en professionel booking-funktion, så brugere kan finde og vælge åbne tider i hallerne. Der skal også være et sæt af vilkår og aftaler (kontrakter), som brugere forpligter sig til at overholde.

Hallerne skal kunne anvendes åbent og fleksibelt. Men der skal samtidig holdes ”orden i huset”. Driftsfunktionen skal naturligvis være i tæt løbende dialog med brugerne om optimering og udvikling af hallerne.

OMKRING PARKERING

I dag er der kun ca. 250 parkeringspladser på Kulturhavnen. Ved arrangementer med op til 5.000 deltagere bliver der behov for langt større parkeringskapacitet. Måske er det en del af del af den fremtidige parkeringsløsning at indrette hal 21 indrettes til parkering i 3 etager. Her kan også ligge en potentiel indtægtskilde for hallerne.

DESIGNPRINCIPPER

A. RÅT OG ÅBENT

Vi skal fastholde følelsen af et sted, der bevæger og forandrer sig. Som skifter form og stemning fra dag til dag. Noget man ikke kan sætte i én kategori. Hal 14 bliver aldrig færdig, men fortsætter med at udvikle sig – hver dag! Upolerede, rå materialer, der ikke er lukkede og definerede på forhånd, er med til at stimulere kreativitet og store tanker. Derfor skal vi holde fast i råheden i de gamle industribygninger. For her kan man starte forfra og tænke vildt og stort.

B. MODULÆR INDRETNING

Hallerne bliver et levende og myldrende øko-system af forskellige aktiviteter og brugere. Derfor er det afgørende, at hallerne bliver multi-funktionelle og fleksible. Med mobile og modulære elementer vil man kunne ændre og skalere på indretningen, så den passer til en bred vifte af aktiviteter og events. Store kongresser, mange workshops, koncerter, teaterforestillinger, banquetter vil let kunne faciliteres i den store hal med en modulær indretning.

Der anvendes containere, skiltning, møbler og moduler, der kan anvendes i mange figurationer. Med containere vil man kunne skabe en containerby i hal 45, der kan danne en inspirerende ramme omkring et kreativt miljø med plads til små kontorer, værksteder og atelierer. Hallernes inventar kan altså anvendes og genanvendes til skiftende behov og formål.

C. GRAFIK OG ISCENESÆTTE NDE ELEMENTER

Med grafik og iscenesættende elementer vil man let kunne sætte skiftende identitet på omgivelserne og bløde op i rummet. Store lysekroner og moderne designelementer vil f.eks. skabe en synlig og inspirerende kontrast til de rå bygningselementer. Det polerede mod det rå, det moderne mod det gamle, fortid mod nutid og fremtid.

DE NUVÆRENDE BYGNINGER

Værftsbygningerne består i dag af 11 bygninger i op til 3 1⁄2 etage, der til sammen har et bruttoetageareal på knapt 30.000 m2. Herudover er der 2.390 m2 i kælderen. Bygning 14 blev opført som maskinværksted i 1882. Arkitekt var Emil Gnudtzmann, som i 1896 forlængede den med kleinsmedie i fire fag mod sydvest. Efter brand i 1944 blev den istandsat samt forsynet med flere tilbygninger og mellembygninger i 1949 og 1952. Bygningen er den ældst bevarede i anlægget. Ved nedrivning af tilbygningerne til begge sider vil den i det væsentligste fremtræde i sin originale skikkelse, og som sådan udpeges den med denne lokalplan som bevaringsværdig.

Bygning 45 blev opført i 1923 som ”Økonomibygning” med marketenderi, badefaciliteter og modellager. Opførelsen blev forestået af firmaet Kampmann, Kierulff og Saxild (senere Kamsax). I 1959 blev den forhøjet med en manzardetage. Bygningen blev renoveret i 1986 og 2002. Måden hvorpå tagetagen er tilføjet giver bygningen en lav bevaringsværdi (save 6), men den kan meget vel ombygges og forbedres.

Bygning 16 blev opføt i 1882 som grovsmedje. Herefter har den været ombygget, bl.a. efter brand i 1944. Bygningen er ikke bevaringsværdig.

Bygning 17 blev opført i 1882 som kedelsmedie og er ombygget i 1944 efter brand. Bygningen har rummet prøvehal for dieselmotorer og er ikke bevaringsværdig.

Bygning 18 blev opført i 1902 som forvæksted og er ombygget i 1949. Den er ikke bevaringsværdig.

Bygning 19 blev opført i 1882 som jernstøberi og er ikke bevaringsværdig.

Bygning 20 blev opført i 1947 som hvidtmetalstøberi og ombygget i 1957. Bygningen er ikke bevaringsværdig.

Bygning 21 blev opført i 1997 til montagevæksted.

KOLOFON

HAL 14 NY INTERNATIONEL OPLEVELSESS CENE I HELSINGØR

Udarbejdet af:

EHSB og RUNE FJORD STUDIO

FOR:

Hotel Madam Sprunck

Hotel & Casino Marienlyst

Konferencecentret Højstrupgård

Konventum, LO-skolens Konferencecenter

Comwell Borupgaard

DESIGN, IDÉER, ILLUSTRATIONER OG TEGNINGER

Copyright Rune Fjord & EHSB, 2013

www.runefjord.dk

www.ehsb.dk

Se hele oplægget MED BILLEDER OG ILLUSTRATIONER her: Hal 14 ny international oplevelsesscene

Men en del af Hallerne skal også indeholde faciliteter så et meget bredt spektrum af iværksættere, kunstnere, foreninger, projekter, borgere m.fl. kan få adgang til rummene meget billigt. Men kun I EN PERIODE.

Helsingør har mange flashy rum (Maritimt Museum, Akvarium, Teknisk Museum, Kulturværft, Marienlyst Slot osv), men INGEN rum hvor kunstnere kan udvikle de originale værker der skal krone byens smukke rum.

Processen/proceduren for hvordan og hvem der skal have adgang til rummene bør være baseret på brugerinddragelse, men med en klar struktur.

Med denne accentuering, som er vokset ud af at jeg helt konkret ikke ved hvor jeg skal sende skabende kunstnere hen, støtter jeg i store træk kommunens oprindelige vision for området, som er meget fint beskrevet i Flemming Jönssons og Peter Grønholts forslag.

Jens Frimann Hansen

eventsOGkoncerterOGmadOGungeOGkonferencerOGturisterOGstuderendeOGloppemarkederOGborgereOGbørnOG..

Rævehulen – et kreativt område med flere indgange

Værftsarealerne udgør et unikt område og fysiske rammer, fuld af historier, muligheder og skønhed. Områdets placering i Kulturhavn Kronborg kalder på en revitalisering, der supplerer og indgår i det flow af aktiviteter, Kulturhavnens øvrige aktører allerede er godt på vej med.

Mulighederne er mange, og det er vigtigt at forholde sig til de overordnede greb for udviklingen af området. Her kunne man forestille sig et område, hvor kreativiteten, det legende, udforskende og eksperimenterende er fundamentet. Og hvor indgangene er mange: et ungt menneske på vej til koncert følger en vej ind, der føles lige så naturlig som vejen, den nysgerrige turist eller den udøvende kunstner følger.

Området er platformen, hvorfra der udvikles, leges, købes, sælges, nydes, drømmes. Mangfoldigheden både i aktivitetsformer og bruger-/målgrupper er stor – men den fælles præmis er klar, og det er den, dvs. stedets klare identitet, der sammen med de fysiske rammer er den bærende kraft.

Flere indgange
Hvis man forestiller sig et område, hvor store koncerter går hånd i hånd med markeder, fyrtårnsevents, konferencer, børneaktiviteter – og de udviklende processer, der ligger forud – kan man også se et område, der har mange indgange: Mens de UNGE oplever én vej ind, ”belagt” med klubscenekoncerter, projektfaciliteter og uddannelsesforløb, oplever LOKALE KULTURAKTØRER en anden men lige så tydelig vej ind med øvefaciliteter, rum til udvikling mm. Ligeledes oplever KONFERENCEARRANGØREN (store møder og konferencer), TURISTER (arbejdende skibsværksteder mm.), KUNSTNERE (internationale, nationale og regionale) og AKTØRER INDENFOR KREATIVE ERHVEV, VIRKSOMHEDER generelt m.fl. en for dem attraktiv tilgang til området.

Ideer – blandede bolsjer
Den overordnede ide er, at værftområdet videreudvikles i den retning, der allerede er lagt an til i visionerne for Kulturhavn Kronborg og de oprindelige udviklingsplaner ved etableringen af Kulturværftet. Dvs. i retning af et mangfoldigt område med mange veje ind – og med kulturen, kreativiteten og det udforskende som bærende udgangspunkt.

I dette miljø af kreative klynger kunne man bl.a. forestille sig, at Hal 14 opgraderes til at fungere som en multifunktionel hal, der ud over en række store events som konferencer, koncerter, teater, markeder mm. også blev suppleret af faciliteter til at løse et løbende behov for øvefaciliteter, depotplads, køkkenfaciliteter, rå og voluminøse projektfaciliteter mm.

Mere konkret kunne man forestille sig et flow af udfoldelse og aktivitet, der fordeler sig i nogle hovedkategorier eller zoner:

• De kreative klynger, viden og forskning
• Det eksperimenterende, udviklende og producerende
• De store færdige produkter: udstillinger, messer, koncerter, konferencer osv.
• Mellemrummet/det der omkranser det øvrige: det rekreative og kropslige

De kreative klynger, viden, forskning mm. – research og udvikling
Som et første led i den kreative fødekæde vil det give mening at skabe rum for en alsidig aktivitet og viden i Værftshallene.

• Campustanken: Rum til studiemiljø, fx Lunds Universitet/Helsingborg, IT Højskolen eller andre. Vi mangler uddannelsesaktivitet i Helsingør, og kreative uddannelser er også under pres og behøver samarbejdspartnere.

Kulturværftet har allerede gode erfaringer med fast modulsamarbejdet med Kunstakademiets Designskole trods pladsmangel

• Kreative virksomheder: Rum til en mangfoldighed af kreativ virksomhed, der kan udvikle og fungere i gensidig motivation og påvirkning af hinanden
• Artists in residence: at give mulighed for, at kunstnere i en periode kan slå sig ned og arbejde intensivt med deres kunst skaber ikke blot liv og synergi, det er også et stærkt kort i forhold til at tiltrække internationale kunstnere
• (erfaret ved CLICK)
• Arbejdende værksteder fx for foreninger og andre der arbejder med (gamle) skibe – til glæde for også turister. Fokus på det maritime, industrifortællingen, identitetsfortællingen (fyrtårne i Kulturhavnens begivenhedsstrategi)
• Besøgscenter for fx krydstogtsgæster – mad, merchandise, også interessant for andre besøgende og borgere

Det eksperimenterende og udviklende – innovation og produktion
Som det andet led i den kreative fødekæde, og som forudsætning for et godt, kreativt miljø, vil det være oplagt at frigøre rum og faciliteter til alt det, der skal til, for at skabe kultur og kunst – før det har taget form som produkt. Meget af dette kræver tid og plads – og de rå haller, der kan tåle at live ”brugt”, egner sig godt.  Rammerne skulle kunne løse et behov for:

• For at sikre det og udviklende det innovative og på sigt de gode, kulturprodukter, vil der være brug for et kreativt center/laboratorium, eksperimenterende og generelt fleksible rum
• Øve- og prøvelokaler: allerede nu er der et stort behov for øvefaciliteter for HamletScenen, Ungdomsskolen, Helsingør Teater og andre kulturaktører – både for teater/performance og andre iscenesættelser
• Værksteder og produktionsfaciliteter: man kunne forestille sig et Helsingørs værksteder og laboratorier for kunst, kreativitet og sansning: Traditionelt træ, jern, tekstil, sy, men også new media art, visual arts, billedkunstlokaler.

Produktionsfaciliteter retter sig mod både elektroniske kunstprojekter såvel som fx værkstedskrævende udstillinger som OLK

De store, færdige produkter – oplevelse og iscenesættelse
Som et tredje led i fødekæden vil det være oplagt med en multifunktionel enhed, i Hal 14, der kan huse og afvikle store begivenheder. En rå, multifunktionshal i Hal 14 vil kunne skabe mulighed for:

• Store internationale koncerter, der kan honorere en musikstrategi, der i højere grad tager kampen op med internationale navne. Med Hal 14 som den rå koncerthal er der potentiale for at tage yderligere danske

og svenske markedsandele. Udviklingspotentiale: at blive Nordsjællands og et af Danmarks toneangivende venues for store, internationale koncertnavne

• Teater/performance: Bedre grobund for flere coproduktioner med andre scener (= større volumen, bedre kvalitet og bedre økonomi)
• Banketter – de store lokaler indbyder til at danne ramme om større banketter og fester, hvor alle haller kan være i spil (spisning, danselokale, lounge mm.) – firmafester for 1000 personer mm.
• Messer/udstillinger – lokaler er oplagte til modeshows, vinsmagning, mm.
• Konferencer – de omfangsrige, rå rammer giver gode muligheder for store konferencer i et kreativt miljø

Mellemrummet
Som den puls, der bevæger sig rundt imellem de kreative led, vil det være relevant at skabe gode muligheder for det rekreative, det kropslige og det sociale.

• Madskole og folkekøkken – en forbindelse mellem mad og kultur; uddannelse vs. god, enkel mad for unge. Mulighed for samarbejde med bæredygtige madvirksomheder, restauratører, skoler.
• Mulighed for madklubber som ”Grydeklar”.  Stort grovkøkken kan også facilitere madlavning ved CLICK mm.
• Værested for unge: et tiltrængt værested for unge vil give liv og puls
• Opholdsmulighed for frivillige-grupper og andre af byens grupper med behov for et samlingssted i et kreativt miljø
•  Street og parkour/ game-muligheder for unge i vinterperioden

Øvrige ideer

På sigt kan man forestille sig, at Børne Kultur Centret eller dele af det flyttes til værftområdet. Forudsætningen er, at mulighederne forbedres. Med kommunens satsning på børnekulturen er der et stort behov for at udvide den eksisterende kapacitet for værkstedsmiljøerne. Det nuværende børnekulturcenter mangler store rum, hvor man kan samle fx hele skoleklasseårgange til en fælles oplevelse – ca. 700 elever. Der er brug for værkstedsfaciliteter og uforpligtende opholdsrum i inspirerende miljøer. Fordelen er, at aktiviteterne kan udvides, depotpladsen optimeres og ikke mindst synergien med Kulturværftets øvrige flows optrappes. Den kreative udfoldelse i forbindelse med fx CLICK hænger sammen i kunstneriske, kulturelle fødekæder, som vil blive styrket

Den vidtgående ide: Børnekulturværftet: et hus, der er åbent i samme tidsrum som Kulturværftet. Den åbne del: man mødes af en vært. Kan evt. kombineres med cafesalg, salg af billetter, information om aktiviteter, tilmelding mm. Stedet, forældre, bedsteforældre, dagplejemødre mm går hen med sine børn for at inspireres, lege, lave noget eller bare hænge ud. Kom ind fra gaden, gå i cafeen og se en udstilling eller gå ind rummet med en permanent aktivitet ala OLK. Hertil ”lukket” del/værksteder

• Samlet kan alle Toldkammerets aktiviteter også med tiden omlægges, så de centrale aktiviteter flyttes til værftshallerne med fornyet mulighed for synergi med Kulturværftet og øvrige kulturaktører, og med udviklingspotentiale for øje.

Klubscenen, børnekulturcenteret, øvelokaler, ungdomsscene. Børnekulturcenteret kan udvides til også at rumme tweens/unge (Say Cheese-projekt en positiv erfaring).

Faste projekter for hele årgange – ikke bare enkeltstående projekter.

•  Samme intention som integrationen af børnekulturcenteret vil gøre sig gældende, hvis man flytter musikskolen til værftområdet. Musikskolen vil så ikke længere ”blot” være en skole, men del af et kunstnerisk/kreative flow

med indbyrdes synergi og stor tiltrækningskraft idet man blander det kompetencegivende med det kunstneriske og legende

Praktiske forhold
Ud over de forskellige forslag til nye tiltag nævnt ovenfor, vil en god udnyttelse af Hal 14 og øvrige halfaciliteter kunne løse nogle praktiske udfordringer, bl.a. Kulturværftet står over for i sit daglige virke.

• I mange sammenhænge er Kulturværftet for lille – det er etableret uden lager og sidescene, hvilket skaber flaskehalse, øgede udgifter og mangel på fleksibilitet. Depot og lagerplads til projekter og andet er således allerede en mangel
• Et kendt behov for køkkenfaciliteter til Kulturværftet vil kunne løses i værftshallerne

Overvejelser om proces og metode

• Der er plads til at eksperimentere – lad det ske
• Frem for at lægge sig fast på nøjagtigt hvad området skal rumme, kan man invitere til en årelang proces, hvor forskellige modeller bliver prøvet. Ud over at give erfaringer, vise behov og udvikle relationer er metoden god,

når finansiering ikke giver sig selv. Inspiration kan hentes hos Køge Kyst og Musicon, der benytter proces-metoden for udvikling af gamle industriarealer til kultur-områder

• Inspirationskilder i øvrigt: Statens Værksteder, Enghavevej 80 (særlig model), Randers, Godsbanen (Århus), Værkstedet Værst, Gl. Dok København, Institut for X, det nye, fine A’mar børnekulturhus mm.
• Man bør stille nøje krav vedr. organiseringen, hvis store aktører med et forretningsmæssigt, om end kulturelt, udgangspunkt, kommer på banen som hovedaktører
• Man bør sikre, at begivenhedsstrategien for Kulturhavn Kronborg indtænkes og fungerer som fundament
• Man bør sikre, at der er en specifik strategi, så det kulturelle udgangspunkt, den kulturelle motor, maskinrummet, hele tiden er til stede
• Det er ikke ønskeligt med et scenarie, hvor kulturel aktivitet skal ryddes af vejen eller står i anden række i forhold til konferencer – eller omvendt for den sags skyld
• Hvordan bliver hele området ledet/styret? Hvem forvalter? Kulturværftet kan evt. facilitere drift/teknik/faciliteter for Hal 14. Styring generelt skal tilrettelægges så kanibalisering og udhuling af eksisterende aktivitet undgås

og synergi og smidighed fremmes

• Ledelse/styring/forvaltning bør muligvis samtænkes med sekretariat for og styring af Kulturhavn Kronborg
• Også vigtigt, at den samlede stemning/intimitet styres/bevares/opretholdes
• Identifikation, ikke bare komme ind i et stort rum
• Der skal arbejdes med parkering og anden logistik
• Man bør tænke i 0-energi
• Der skal arbejdes med bæredygtighed/design/miljø
• Der skal arbejdes med, at vi med rummeligheden og det rå har unik mulighed for at skabe aktivitet, som qua vores klima ikke kan være ude året rundt
• Man skal evt. lave det, så det ikke er tænkt som et lukket område. Kan man forestille sig en vej – at gå igennem fra byen til Kronborg? Lægge et torv, der åbner området op?
• Man skal muligvis ikke tænke i, at folk de kommer og de går. Tænke de kulturelle aktører som del af et flow. Det skal ikke være en blindtarm
• Man kan føle, man er ude – selvom man er inde. Fortovscafe, torv, der kan knytte disse tråde sammen
• Der kan arbejdes med værtsfunktion: en guide kan tage godt imod
• Ringmuren – bør ikke fjernes. Den skaber et rum og en scenografi, der ikke kan købes for penge
• Sammenhæng/logistik – shuttlebus e.a.

Ovenstående er overskrifter og stikord fra Kulturværftet/Toldkammerets personalegruppe. Vi vil gerne stille os til rådighed i processen med større notater og statistikker, med erfaringer mm.

Da Helsingør i sin tid ryddede bygning 10, 12 og 13 for at bygge nyt Kulturværft, var vi mange kunstnere, der blev hjemløse – måske kunne “vi” vende tilbage til en anden gammel spændende bygning – med rustik atmosfære – og kunstnerisk fællesskab – som kunne være et spændende område at besøge for de mange turister, der kommer til Helsingør.

Lykke Bellum

For ifølge en rapport fra 2011 eksisterer der i dag en lang række uddannelsestilbud inden for turisme spredt ud over hele regionen, fra de store universiteter (Lund, Kbh, Roskilde og CBS) til erhvervsskolerne, der fx uddanner unge inden for gastronomi og tjenerfaget. Der er med andre ord basis for at samle de fragmenterede uddannelsestilbud et sted. Og da turismeuddannelser typisk er kortere og mellemlange tilbud, vil de studerende ikke nødvendigvis opleve uddannelsesopholdet i Helsingør som en direkte konkurrent til tilbud på de store og attraktive universiteter.

Ifølge rapporten “Turisme i Øresundsregionen” fra 2011 er der behov for at tiltrække og fastholde unge med en turismerelateret uddannelse. For som det hedder “Erhvervet har et imageproblem, der kan blive problematisk for en øget satsning på innovation og professionalisering.”

Netop innovation og professionalisering er ifølge rapporten afgørende for turismens fortsatte vækst i regionen. Og her kunne en egentlig campus komme til sin ret. Altså et sted, der samler uddannelsesretningerne, professionaliserer dem og sikrer den innovation, som er nødvendig.

Når Helsingør i øvrigt gerne vil satse på oplevelsesøkonomien som en en motor i kommunen, giver det rigtig god mening at sikre kommunen en plads som spydspids i udviklingen af turismefaget.

Fordelene er bl.a.

– studerende i byen og (kvalificeret) arbejdskraft til vores kultur- og turistinstitutioner

– synergi med kommunens eksisterende kultur- og turisttilbud

– konferencer

– først med de innovative løsninger (first mover profil)

– synergi med kommunens ønskede profilering i fremtiden

– reel sammenhængskraft med Helsingborg og Skåne i øvrigt

Der var i 2008 69.000 beskæftigede indenfor turisme i Øresundsregionen. Ifølge rapporten forventes der i turismens kernebrancher (hotel- og restauration samt kultur- og fritidserhverv) en samlet forøgelse af beskæftigelsen på ca. 14.000 beskæftigede i 2020 ift. 2008 for Øresundsregionen som helhed.

Det er med andre ord en uddannelsesinstitution, der er fremtid og arbejdspladser i. Tænk om Helsingør i 2020 kunne profilere sig som “Home of Tourism”.

Den vision kan i øvrigt fint føres ud i livet, samtidig med at værftshallerne også udvikles med flere af de andre idéer, som har været præsenteret, fx vil Filmbyen, gastronomiske udskejelser og et legelandskab jo bidrage som laboratorium for de studerende og stadig være attraktioner i egen ret – præcis som de eksisterende tilbud,  fx Kronborg, Kulturværftet og Søfartsmuseet vil være det.

Mikkel Tofte Jørgensen

Værftsbygningerne stilles til disposition til de unge og andre ledige. Betingelsen er, at der stiftes en forening for alle interesserede (både ledige, brugere og andre interesserede) og en ledelse, som står for kontakt til kommunen og andre myndigheder.

Foreningens virke

Foreningen optager alle interesserede. Medlemmer af foreningen kan få job i stedet for kontanthjælp eller arbejdsløshedsunderstøttelse. Lønnen er 70 kr. i timen (under 18 år) og 110 kr. i timen (over 18 år) og ansættelsen er midlertidig – en måned ad gangen. Der er ingen fremmødekontrol, men ved udgangen af måneden skal man have en samtale med en kommunalt ansat (fra Jobcenteret) om hvilke fremskridt man har gjort i retning af ens drømme og mål. Samtalen skal både tjene til at vurdere om en ny midlertidig ansættelse nytter noget eller den ledige hellere vil søge om et praktiksted i en af kommunens arbejdspladser eller søge ind på produktionsskolen og opsamles til brug for evalueringer af dette projekt.

Andre medlemmer af foreningen kan være almindelige sympatiserende borgere og brugere af foreningens ydelser og produkter. Foreningen laver en liste over de samlede interesser, kompetencer og ønsker om ydelser (et spørgeskema udfyldes ved optagelsen).

Et lille valutaområde

Alle medlemmer betaler 100 kr. (for ansatte evt. først ved første ugentlige lønudbetaling). Til gengæld får man 100 kr. i en lokal valuta, som foreningen lader trykke. Den lokale valuta kan bruges som betaling for ydelser og i foreningens butikker (kantine, kiosk, m.m.). Lokal valuta

Hensigten med oprettelsen af en lokal valuta er at etablere et lukket kredsløb, hvor efterspørgslen skabt ved lønnet arbejde og salg af varer og tjenesteydelser forbliver indenfor foreningen og ikke retter sig mod store multinationale selskaber, udlandet, København eller blot spares op. Efterspørgslen skal blive indenfor systemet og give anledning til ny aktivitet. Det betyder også, at når borgere – f.eks. en ældre dame i villa køber hjælp til snerydning, hækkeklipning, m.m. – vil arbejderne ikke kunne bruge pengene.  På denne måde er der hele tiden styr på foreningens omsætning og effekt og der laves ikke sort arbejde.

Lokaløkonomiske virksomheder

Foreningen opretter et antal virksomheder og fungerer på samme måde, som de efterhånden velkendte socialøkonomiske virksomheder, dvs. non-profit, men kaldes lokaløkonomiske virksomheder, for at signalere at der er tale om helt lokale virksomheder, som alene fungerer i Helsingør og benytter lokalvaluta. Evt. overskud anvendes til investeringer i den konkrete virksomhed eller andre virksomheder i foreningens regi. Virksomhederne kan oprettes af en gruppe medlemmer (på løn eller ej) og levere f.eks. havehjælp, snerydning, babysitning, hjælp til indkøb, PC-udrykningshjælp og i det hele taget småopgaver orienteret mod borgere i kommunen. Betalingen foregår i den lokale valuta, hvor en timeløn = 100 kr. i lokal valuta. Kunderne kan enten veksle penge i foreningens administrationskontor eller indsætte kroner på sin konto i foreningen. Virksomhederne udbetaler halvdelen af omsætningen til de/de personer, der har udført opgaven, i lokal valuta og den anden halvdel bliver i virksomheden til indkøb af råvarer, redskaber, ladcykel, m.m.

Undervisning til tiden

Foreningen tilbyder undervisning mod betaling (10 kr. i lokal valuta pr. time pr. deltager) i f.eks. PC-kort, småreparationer, førstehjælp, svømme-undervisning (kommunen har 30 km. kyststrækning, så alle borgere bør kunne svømme), hygiejne-kort, iværksætter kompetencer (business engelsk, mini-jura, skat/bank/giro, forretningsplan, m.m.), osv. Foreningen ansætter undervisere og aflønner med 100 kr. i timen i lokal valuta som tak for undervisning (og forberedelse).

Lokalerne i Værftet – værksteder, genbrugsplads, indendørs legeplads, atelier til leje, industrikøkken, m.v.

Det første der skal ske er at bringe en del af bygningerne i stand. Der skal bygges nogle mindre lokaler, som kan isoleres og opvarmes: mødesal, kontorer, undervisningslokaler, værksteder, og køkken til foreningens eget brug samt informationskontor med indmeldelse og køb af lokalvaluta. Dette arbejde skal udføres af faglærte arbejdsløse håndværkere med et stort antal elever, der har gennemgået grundforløbet (eller kræves en momsregistreret mester med on-going virksomhed?), eller praktikanter, som snuser til faget og går til hånde. Håndværkerne kan organisere sig som lokaløkonomiske virksomhed og indgå i foreningen på lige fod med andre.

Derefter vil det være oplagt at etablere en genbrugsplads med offentlig adgang nogle dage om ugen. Der er en del ting, som de religiøst funderede NGO’er ikke har kapacitet til at hente, istandsætte og have plads til. Desuden kan laves indendørs legeplads for kommunens daginstitutioner og skoler på skift med klatrestativer, go-cart-baner, byggelegeplads, o.m.m., ligesom man har anvendt nedlagte remiser f.eks. i København. Det er også muligt, at nogle af bygningerne kan bringes op på en rimelig rumtemperatur med en vis isolering, så der kan udlejes atelier-lokaler til kunstnere, øvelokaler til musikere, osv. med tilstødende cafévirksomhed og lejlighedsvis publikumsadgang. Dernæst kan måske etableres et fuldt funktionsdygtigt og godkendt industrikøkken, som kan forsyne kommunens daginstitutioner og skoler uden egne køkkenfaciliteter med frisklavet mad. Der er daginstitutioner og skoler, som gerne vil kunne tilbyde mad, men ikke har hverken køkkenfaciliteter eller køkkenpersonale; mad kan passende tilberedes i de kølige bygninger i Værftet under ledelse af en professionel kok, et antal elever og praktikanter.

Hverdagen

Dagen starter kl. 8 med morgenmad og morgenmøde for alle på kontrakt med kommunen og disse personer forventes som minimum at arbejde/modtage undervisning i 4 timer dagligt fra 8:30-12:30, hvor der spises frokost. Men der vil ikke være skolelærere, socialrådgivere eller andre myndighedspersoner tilstede, som checker af for tilstedeværelse. Ledelsen vil blive udført af en bestyrelse valgt blandt medlemmerne med hyppig tvunget rotation, så ledelsesopgaverne går på skift og giver alle deltagere erfaring og ansvarsfølelse. Morgenmad, frokost, oprydning, rengøring, m.m. går også på skift.

Margit Kjeldgaard

Derved kom teknisk museet også væk fra det kedelige og uinspirerende område, som jo er beregnet til erhvervsformål.

Flyene, som befinder sig på teknisk museum er der selvfølgelig ikke plads til; men de hører også rettelig hjemme på Danmarks Flymuseum i Stauning.

Samtidig haster det snart med at få samlet de få dele, der er tilbage fra den danske værftsindustri til et værftsmuseum i de samme ideelle rammer.

Fly har aldrig haft tilknytning til Helsingør; men det har værftsindustrien.

Poul-Erik Topshøj