Trin 1
Formålet med renoveringen af Værftshallerne er at fuldende Helsingør Kommunes udviklingsstrategi for Kulturhavnen
Der er allerede et succesfuldt oplevelsesmiljø omkring Kronborg, Søfartsmuseet, Kulturværftet og madmarkedet.
I fremtiden skal hallerne også danne rammen om den nationale og internationale bådebygger- og sejlmageruddannelse, maker- og iværksættermiljø, åbent maritimt værksted, kunstværksteder, byproduktion og handel, kommercielle events og kulturoplevelser på både lokalt og internationalt niveau.
Renoveringen af de tidligere værftshaller i gang medio oktober, og det betyder, at hallerne ikke kan benyttes til arrangementer i byggeperioden. Til gengæld genåbner vi med nyt tag, nye tekniske installationer, brandsikring, fjernvarme og meget mere.
De gamle værftshaller renoveres efter principper udformet i samarbejde med Center for Bygningsbevaring
I starten af processen (2020-2022) vil der ikke være de store iøjnefaldende renoveringer på stedet. Der kommer til at gå lang tid med forberedelse, diverse EU udbud, byggeprogram mm. Derfor vil det først være i slutningen af 2022, at det fysiske arbejde for alvor går i gang.
Renoveringen inddeles i tre trin
1.
Istandsættelse af klimaskærm og teknik. (Nyt tag, brandsikring, teknik, kloakker, ventilation, varmeforsyning mv.). Gennemføres i hal 14, 17 og 19.
2.
Bygningsbevarende istandsættelse til anvendelse hele året – delvist opvarmet. (Facader, invendige overflader, vinduer, døre, porte, gulve, tilgængelighed, toiletter, el- og lysinstallationer, varmeanlæg mv.).
3.
Indretning, aptering
Pt. er der kun afsat midler til trin 1.
Trin 1 forventes afsluttet ultimo 2025