Ideer

20. april // Løse tanker om Helsingør og Værftshallerne

Værftshallerne skal bruges til noget fremadrettet og kreativt

Hvad med:

Skuespilskole -filmskole- filmstudie –

Uddannelse bredt, det skal være attraktivt at studere og bo tæt på by, derfor også bynære studieboliger.

Eksperimenterende kunst, forestillinger, musik, film, – festivals

Biograf

Fitness, motion

Arbejdende værksteder

Museum, Værft – Wiibroe

Hvis Helsingør by skal få gavn af de mange turister der kalkuleres med skal komme til Kronborg, Søfartsmuseet og de fremtidige aktiviteter i værftshallerne er det vigtigt at der IKKE bare etableres et støvet museumsområde i et hjørne af byen.

Helsingør er måske nødt til at satse hårdt på at trække turister til byen men det er stadigt vigtigt at turisterne bruger byen til mere en blot at være en trafikal forhindring i.f.t. at besøge attraktionerne.

Lad hele byen blive attraktiv, – gør det uundgåeligt/ besværligt at komme til Kronborg og Søfartsmuseum, uden at komme ind i byen.

Teknisk museum skal medvirke til spredning, ved f.eks. at det placeres på arealet ved banen Sdr. Strandvej- gamle brandstation, – musikskolen. Et langstrakt museum som arkitektonisk kan gøres til en perle, synligt fra og med udsigt over Øresund. Det behøver måske ikke have den samme størrelse som nu. Det er ikke nødvendigvis størrelsen der gør et museum interessant. Lad flyene komme til Danmarks Flymuseum i Stauning.

Flyt Grønnehave station hen på værftsarealet Station Kulturværftet (bag Danserindebrønden) og lad denne være endestation, – grav vejen til Kronborg ned under baneoverskæringen.

Etabler en shuttlebus som kører fra stationen ad Havnegade til Station Kulturværftet, videre ad Kronborgvej til Skt. Annægade (ændret ensretning) omkring Torvet ad Sudergade til I.L. Tvedesvej og Trækbanen, og så til det nye Teknisk museum. Stoppesteder ved Kulpladsen, Station Kulturhavn, Klostret/bymuseet, Torvet, ud for stien til Bycenter og ved det nye Teknisk Museum og ved stationen.

Shuttlebussen skal køre med 15 minutters mellemrum og bussen skal køre op på en rampe ved stationen så man går direkte fra Kystbanen ud i bussen, det samme ved Station Kulturhavn.

Niels Jensen

Similar Posts