Hvad skal der være i Værftshallerne, og hvordan skal de se ud?


Helsingør Kommunes vil skabe levende haller for alle, hvor bl.a. uddannelse og værksteder giver spændende hverdagsliv – i kombination med de store events. Værftshallerne er en vigtig del af Helsingørs historie og DNA. Området har været byens motor i mere end 100 år og har potentiale til at blive det igen.


Siden 2013 har Helsingør Kommune arbejdet på at skabe fundamentet for et projekt, der kan forløse Værftshallernes potentiale, og Byrådet har i oktober 2020 bevilget 91 millioner kroner til formålet. I 2021 starter planlægningen af Værftshallernes istandsættelse, og dermed tages næste skridt mod et internationalt kraftcenter for kultur, kunst, uddannelse og teknologi.

Området har gennemgået 3 faser

Vi er nu igang med fase 4 som du kan læse mere om under Renoveringsfasen.

1.

Etablering af Kulturværftet

2.

Etablering af M/S Museet for søfart

3.

Testperiode for Værftshallerne

4.

Værftshallerne


Her er ambitionerne for, hvad Værftshallerne skal kunne i fremtiden

  • Værftshallerne skal være ”Kulturhavnens kreative baghave”
  • Vi vil skabe et åbent og levende miljø i Værftshallerne hvor alle føler sig velkomne
  • Værftshallerne skal være et sted der udvikles hele tiden i takt med byens behov
  • Vi vil styrke stedets fortælling samtidig med at vi tænker nyt
  • Vi ønsker at Hal 14 i fremtiden opleves som en del af byens rum
  • Vi vil bevare de unikke bygninger og udnytte Værftshallernes placering mellem Unesco verdensarv, stjernearkitektur og bevaringsværdig bykerne

IDÉUDVIKLING 2013

I foråret 2013 spurgte vi borgere og andre interesserede om deres idéer til Værftshallernes fremtid.
Det har resulteret i over 200 idéer som er blevet samlet i et Idékatalog der skal danne grundlag for
beslutningen om hvordan vi skal bruge Værftshallerne i fremtiden.

De mange idéer er blevet samlet og analyseret i et idékatalog med syv temaer:

  • Museums- og udstillingsfaciliteter
  • Uddannelsesfaciliteter og virksomheder
  • Oplevelses- og idrætsfaciliteter
  • Markedshaller, café og restaurant
  • Infrastruktur og Byrum
  • Store events
  • Opfordringer fra borgerne